Med Realdanias kampagne Underværker inviteres alle, der arbejder frivilligt og engageret med at skabe gode rammer for fællesskab og aktivitet, til at søge om økonomisk støtte til at føre gode og originale idéer ud i livet. Har man en ildsjæl i maven, er det nu man skal byde ind. Kampagnens næste ansøgningsfrist er fredag dag den 3. februar 2023 kl. 12.00.
Projektstøtten kan ansøges af alle, der arbejder frivilligt og engageret med at forbedre og udvikle lokalsamfundet gennem det byggede miljø – både i byer og på landet. Realdania har i alt afsat 42 mio. kr. til ildsjæleprojekter, og forventer samlet at støtte omkring 70 store og små projekter i perioden 2021-2023.
Læs mere om kampagnen på www.undervaerker.dk, hvor I kan se de tidligere støttede projekter og finde mere viden og inspiration. Du er også velkommen til at dele Facebook eventet ”Spørg Underværker”, hvor der er mulighed for at høre om ansøgningskriterier og stille spørgsmål.