Ansøgningsblanketter og information - tilskud og mellemkommunal refusion
Ansøgning om tilskud - Folkeoplysningsloven
Foreninger og aftenskoler kan ansøge om tilskud efter reglerne i Folkeoplysningsloven og de kommunalt vedtagne retningslinjer, som findes nedenstående.
Ansøgningsfrist for folkeoplysende foreninger: 31. marts 2025.
Ansøgningsfrister for folkeoplysende voksenundervisning: 31. marts og 31. august 2025.
Ansøgningsfristen for mellemkommunal refusion for 2024 er 31. januar 2025.
Alle ansøgninger indsendes på baggrund af faktisk afholdt aktivitet.
Ansøgning om andre tilskud
Alle med kulturelle projekter og aktiviteter kan søge om Kulturrådets Kulturtilskud.
Foreninger og frivillige organisationer kan søge om § 18-midler.
Tilskud til kulturstøtte kan søges løbende henover kalenderåret.
Ansøgningsfrist for frivilligt socialt arbejde (§ 18-midler), er 1. august 2024.
Ansøgning
Tilskud indenfor Folkeoplysningsloven
Foreninger (folkeoplysende foreninger).
Aftenskoler (folkeoplysende voksenundervisning).
Daghøjskoler og distriktforeninger.
Kulturrådets Kulturtilskud
Borgere, foreninger og organisationer med kulturelle projekter eller enkeltstående kulturelle aktiviteter kan søge puljen.
Frivilligt socialt arbejde
Foreninger og frivillige organisationer kan søge om § 18-midler som tilskud til frivilligt socialt arbejde.
Foreninger og Idrætsforeninger kan søge om:
- Aktivitetstilskud
- Lokaletilskud
- Tilskud til leder- og instruktøruddannelse
- Befordringstilskud
Tilskud til Stadion, idrætsanlæg og andre foreningsejede lokaler besluttes særskilt.
Der ydes et fast tilskud til vedligehold og til betaling af forbrug samt andre aftalte drifts- eller anlægsudgifter.
Tilskuddet fastsættes årligt i forbindelse med vedtagelsen af det kommunale budget.
Det øvrige budget administreres af Kulturrådet efter vedtagne principper og retningslinjer, som findes nedenstående.
Aftenskoler kan søge om tilskud til aktiviteter, hvortil der er tilknyttet deltagerbetaling:
Lokaletilskud
Grundtilskud, herunder;
- Tilskud til leder- og lærerløn
- Almen undervsining
- Studiekredse
- Foredragsvirksomhed
- Hold med deltagere med handicapTilskud til fleksible tilrettelæggelsesformer
Tilskud til materialer af ikke-blivende værdi til undervsing og markedsføring af de af aftenskolens udbudte kurser og aktiviteter i Læsø Kommune.
Af hensyn til revision og kvalitetskontrol skal dokumentation for afholdte udgifter kunne fremvises ved anmodning fra Læsø Kommune.
Daghøjskoler
Daghøjskoler kan søge om tilskud i følge Folkeoplysningslovens § 45 a.
Tilskuddet kan anvendes alene til daghøjskolens folkeoplysende eller beskæftigelsesfremmende virkesomhed.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutnning om, hvorvidt tilskuddet ydes.
Daghøjskoler anvender ansøgningsskemaet; Aktivitetstilskud, som findes nedenstående.
Distriktsforeninger
Distriktsforeninger kan i følge Folkeoplysningslovens § 45 søge om anvisning af lokaler og udendørsanlæg, lokaletilskud og tilskud til det frivillige foreningsarbejde.
Ansøgningsskemaer findes nedenstående.
I henhold til § 43, stk. 2, i Folkeoplysningsloven fremsender andre kommuner ansøgningsskema samt deltagerlister over elever fra Læsø Kommune, der har deltaget i folkeoplysende voksenundervisning, som er gennemført i andre kommuner.
Nedenfor findes ansøgningsskemaet, som indsendes senest d. 31. maj hvert år via sikker mail til Læsø Kommune.
Kulturrådets Kulturtilskud er et enkeltstående beløb, der tildeles en planlagt aktivitet eller et længevarende projekt, der kommer Læsøs borgere og/eller turisme til gode.
Beløbet gives som et engangstilskud ud fra ansøgningen og det medsendte materiale.
Værdien vurderes ud fra:
- Tilgængelighed
- Kulturel værdi
- Andel af selvfinanciering og/eller fonds- og/eller anden financiering
Tilskuddet kan søges af private aktører såvel som foreninger og organisationer.
Der kan maksimalt ansøges om 10.000 kr. pr. forening/aktør pr. projekt/aktivitet - dog kan Kulturrådet vælge at give dispensation og støtte med større beløb, hvis det vurderes at være essentielt for projektets tilblivelse.
Kulturrådet giver som udgangspunkt ikke tilskud til løn. Dette prpincip kan dog afviges - fx hvis ansøgers profession og lønindkomst er bygget op omkring det projekt eller den aktivitet, der søges tilskud til - som eksempelvis professionelle kunstnere.
Ansøgningerne behandles løbende på Kulturrådets fire planlagte møder i 2024:
- 18. januar
- 8. april
- 3. september
- 5. november
Ansøgningsskemaet findes nedenstående.
Se også muligheden for rabatter og frirejser med Læsøfærgen i forbindelse med kulturelle aktiviteter og projekter på Læsø.
Politik og retningslinjer samt årshjul for tilskud til Folkeoplysende virksomhed i Læsø Kommune findes nedenstående.
Relevante ansøgningsskemaer findes ligeledes nedenstående.
Principper og retningslinjer for aktivitetstilskud
Aktivitetstilskud er et beløb, der tildeles på baggrund af en specifik målgruppes deltagelse i planlagte aktiviteter.
Børn og unge medregnes indtil den dato, de er fyldt 25 år. Ældre medregnes fra den dato, de er fyldt 65 år.
Beløbet udregnes som et pr. deltagertime og er afhængig af det samlede antal deltagertimer, som foreningerne gennemfører.
Ifølge Folkeoplysningslovens Kap. 5, §19, kan godkendte folkeoplysende foreninger søge om befordringstilskud.
Befordringstilskud tildeles baggrund foreningens udgifter til transport til og på fastlandet i forbindelse med deltagelse i stævner, mesterskaber og turneringskampe.
Foreninger kan under rammen om aktivitetstilskud søge midler til Leder- og instruktøruddannelse.
Der søges, når foreningen har behovet og der kan altså søges løbende henover et kalenderår, ligesom der løbende tages stilling til- og udbetales midler til de godkendte ansøgninger.
Ansøgningsskema leder og instruktøruddannelse
Lokaletilskud tildeles på baggrund af Folkeoplysningslovens Kap. 7, §23-26, jf. Kap. 5. er et beløb til foreningens udgifter til leje af egnede lokaler til gennemførelse af aktivitet, hvortil der kan søges aktivitetstilskud.
Tilskudsgrundlaget beregnes som lejepris pr. planlagte time i hhv. haller og almindelige lokaler.
Det maximale tilskudsgrundlag er fastsat af folketinget i forbindelse med Finansloven.
Godkendte folkeoplysende foreninger kan jf. Folkeoplysningslovens Kap. 4 søge om tilskud til voksenundervisning.
Ansøgningsskema - grundtilskud - under udarbejdelse.
Ansøgningsskema - fleksible tilrettelæggelsesformer - under udarbejdelse.
Der ydes jf. Kap. 4, §11, i Folkeoplysningsloven endvidere tilskud til annoncering og undervisningsmaterialer af ikke-blivende værdi til voksenundervisning.
I henhold til § 43, stk. 2, i Folkeoplysningsloven kan kommuner fremsende deltagerlister over elever fra Læsø Kommune, der har deltaget i folkeoplysende voksenundervisning, som er gennemført i andre kommuner med holdstart i 2024.
Deltagerlisten sendes via sikker mail til Læsø kommune eller Læsø kommunes Kulturkonsulent, Sina Harbo, på: shc@laesoe.dk
Deltagerlisten skal være Læsø Kommune i hænde senest 31. januar 2025.
Folkeoplysningsloven er en rammelov, som Læsø Kommune har valgt at opstille retningslinjer og vejledning til. Målet er at lette samarbejdet imellem kommunen og foreningerne til gavn for begge parter, samt at oplyse om ændringer i Kommunalbestyrelsens tilskudsregler.
Folkeoplysningsloven sætter tydelige rammer for, hvad den folkeoplysende voksenundervisning må udbyde, hvilket er gældende på Læsø, så med dette dokument ønsker Læsø Kommune at tydeliggøre kommunalbestyrelsens lokale retningslinjer.
Målet er at sikre folkeoplysningens demokratiske intentioner om ikke at begrænse folkeoplysningen. Samtidig ønsker Læsø Kommune at tilpasse samarbejdet med det folkeoplysende fællesskab med Læsøs særlige demografiske forhold.
Politik for støtte til godkendte folkeoplysende foreninger i Læsø Kommune
Skemaet udfyldes og sendes til Kulturkonsulent, Sina Harbo, på mail: shc@leasoe.dk
Ansøgningerne behandles løbende på Kulturrådets fire planlagte møder i 2024:
- 18. januar
- 8. april
- 3. september
- 5. november
Ansøgningsskema---tilskud-til-kulturelle-aktiviteter-og-projekter.pdf
Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte Kulturkonsulent, Sina harbo.
Læsø Kommune ønsker at bidrage til gode rammer for en mangfoldig frivillig social indsats, der gavner borgernes sundhed og trivsel.
Kommunen afsætter hvert år et beløb til uddeling til frivillige sociale foreninger efter Servicelovens §18.
Der er på budgettet i 2023 afsat 69.000 kr. til formålet.
Social-, Børne- og Kulturudvalget har behandlet punkt vedr. ”Tilskud til frivilligt socialt arbejde” jf. Servicelovens §18 på deres udvalgsmøde d. 13. marts 2023.
Udvalget har besluttet, at §18-midlerne igen i år vil blive tildelt indsatsområdet ensomhed.
Ansøgningsfristen udløber d. 1. august 2024 kl. 10:00.
Find det relevante ansøgningsskema her
Kulturaftale Nordjylland 2021-24 har tre indsatsområder, hvor der kan søges tilskud.
Lære at Være
Formålet med Lære at Være er at fremme talentudvikling og udvikle vækstlag i hele kulturregionen, og give børn og unge redskaber til at leve gode liv. Det handler om at lære børn og unge at være i verden. Kulturtilbuddene skal vække nysgerrighed og lyst, og samtidig få de kulturelle talenter til at spire og gro. Mødet med kunsten fungerer som appetitvækker hos de unge, hvor fokus på talentudvikling og kulturelt iværksætteri danner rammen for aktiviteterne.
Sund med Kultur
Sund med Kultur handler om at forbedre de nordjyske borgeres sundhed og trivsel i gennem kunst og kultur. Formålet med puljen er at støtte større flerårige projekter, der kommer børn og unge samt svage og udsatte grupper til gavn. Formålet er at bidrage til opdyrkning af nye markeder for udøvende kunstnere og institutioner. Derfor ses det gerne, at effekten for kunsten og kulturen også er et centralt element i projekterne.
Nordjyske Fortællinger
Nordjyske fortællinger sætter fokus på det stedsspecifikke og det, der samler os som mennesker. Målet er at fremme kultur, der rykker os sammen i et regionalt fællesskab samtidig med at kulturen skal udfordre vores måde at møde hinanden og verden på og krydse grænser mellem kunstarter, kommuner, regioner, mennesker og kulturer. Centralt for puljen er, at den skal skabe grobund for nye samarbejder mellem kulturaktører på tværs af den udstrakte nordjyske geografi.
Læs mere om Kulturaftalen 2021-24 her
Kontakt
Sina Harbo
Kulturkonsulent
Tlf.: +45 24481160
Mail: shc@laesoe.dk