Skip til hoved indholdet

Lev trygt og godt

Det gode liv på Læsø

Lev trygt og godt på Læsø

På Læsø har du direkte adgang til friske råvarer, alle former for motion i naturen og en tryghed i et samfund, der opfører sig fornuftigt og har gode værdier. For eksempel er man god til at passe på hinanden, og man har et åbent sind uden mange fordomme.

Kommunen med færrest indbrud

Danmarks mindste kommune har personificeret ordensmagten i landbetjent Per Nielsen, som ene mand afpatruljerer Læsø året rundt. Han er én af forklaringerne på, at der ikke var et eneste indbrud på øen sidste år. Vi er langt fremme med en tidlig, forebyggende indsats her på Læsø. Den tidlige, forebyggende indsats er den snak, den lokale sherif tager med beboerne længe inden, deres kontroverser udvikler sig til politisager.

Læsø Kommune er nummer 99 på listen over kommuner med flest indbrud pr. husstand.

Kilde: Bolius

Kattegats Perle - en af Danmarks solrigeste kommuner

Læsø er ikke kun Kattegats Perle, men også en rigtig solskinsø. Den skønne ø i Kattegat har nemlig sol hele 1.951 timer om året. Læsø ligger som en ø i Kattegat i Nordjylland, og det område ligger i læ af de norske fjelde. Dette gør, at der ofte er solrigt og skyfrit her, mens der kan være skyer i resten af landet.

Kilde: BT

Verdensklasse lægehjælp og et trygt sted at nyde sit otium

Læsø byder på et godt og indholdsrigt liv for alle beboere. Det er et trygt miljø at nyde sit otium i. Den friske havluft og unikke natur giver gode muligheder for at nyde livet. Der er rig mulighed for at mødes i fællesskaber på tværs af alle aldre. Det betyder, at alderdommen på Læsø hverken er kedelig eller ensom.

Læsø har et højt serviceniveau, og det er kendt, at Læsø Døgnpleje yder høj kvalitet og fremragende service til øens ældre og svagere beboere. Døgnplejen er tilknyttet et brugerstyret aktivitetscenter, som afholder faste aktiviteter og arrangementer.

Der er et trygt miljø med lægehus og sundhedscenter. Ved akut sygdom kan patienten transporteres med lægebemandet helikopter til sygehus, hvilket sikrer adgang til nødvendig behandling trods geografisk afsondrethed.

Akut hjælp og vagttelefoner

Vagttelefoner
Kontaktinformation
112 - Det landsdækkende alarmnummer til ulykker, alvorlige forbrydelser eller brand. Brug kun 112 i akutte nødsituationer.
114 - Politiets servicenummer, når det ikke er akut.
70 15 03 00 - Nummeret til lægevagten for medicinske konsultationer, recepter og visitation til skadestuen.
70 10 20 31 - Nummeret til Læsø Brand og Redning / Falck.
98 49 14 80 el. 20 46 68 88 - Nummeret til Tandlægevagten.

Kontakt

Stina Andersen
Tilflytterkonsulent
2480 2479
san@laesoe.dk

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links