Skip til hoved indholdet

Rygestop

Det er en stor beslutning at stoppe med at ryge. Chancen for at blive røgfri er større hvis du får hjælp til at kvitte tobakken. Læsø Kommune tilbyder gratis vejledning til dit rygestop.

Vejledningen indledes med en individuel samtale med rygestopinstruktøren. Efter den indledende samtale planlægger du sammen med rygestopvejlederen dit videre forløb. Gennem samtalerne får du værktøjer til at hjælpe dig med at stoppe med at ryge og forblive røgfri.

Rygestopvejledning foregår i Helsehuset, Byrum Hovedgade 58, 9940 Læsø.

Kontakt Læsø Kommunes Sundhedskoordinator på tlf. 40 13 93 36 eller mail sundhed@laesoe.dk for at tilmelde dig rygestopvejledning eller høre mere herom.

Der findes flere muligheder for at få gratis rådgivning.

Stoplinien tilbyder gratis telefonrådgivning på tlf. nr 80 31 31 31 eller du kan sende en sms med teksten "rygestop" til 1231

E-Kvit - Det Digitale Stop Program

Rygestop for unge: www.xhale.dk

Hvert 4. dødsfald i Danmark skyldes rygning. Få hjælp til at stoppe

Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

Rygere mister i gennemsnit 8 til 10 år af deres liv, og halvdelen af alle rygere, der ikke stopper med at ryge, dør af en sygdom, de har fået af rygning. Det er dokumenteret, at rygning øger risikoen for en række sygdomme:

  • kræft
  • hjerte-kar-sygdomme
  • slagtilfælde
  • KOL – Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
  • øjensygdomme

Du har 5 gange større chance for at blive røgfri, hvis du får hjælp. Af alle dem der forsøger uden hjælp, vil kun mellem 3 og 5 procent være røgfrie efter et år. Hvis du får hjælp, ligger succesraterne normalt mellem 20 og 30 procent. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du kombinerer flere metoder og værktøjer fx rygestopkursus og brug af medicinske hjælpemidler.

Her finder du forskellige muligheder til, hvor du kan søge hjælp til dit rygestop:

  • STOPlinien er et gratis nationalt telefonisk rygestoptilbud (80 31 31 31), der er bemandet af erfarne rygestoprådgivere. Rådgiverne er særligt uddannede til at rådgive om rygning og rygestop.
  • Med e-kvit kan du få gratis hjælp til at kvitte cigaretterne – eller til at nedtrappe dit forbrug af nikotinpræparater.
  • Xhale er rygestophjælp til unge under 25 år, der ønsker at blive røgfrie. Når du har meldt dig til, får du den støtte, der hjælper lige netop dig igennem et rygestop.
  • Et rygestopforløb er et tilbud til de personer, der ønsker at holde op med at ryge i fællesskab med andre. Der bliver udbudt kurser i de fleste af landets kommuner
  • Der findes forskellige typer nikotinprodukter, der kan mindske kroppens abstinenssymptomer og gøre det lettere at stoppe med at ryge.

Skrevet af redaktionen på sundhed.dk

Lovgivning

Læs også

Andre sider

Kontakt

Martin Lyhne
Sundhedskonsulent
30634279
mlp@laesoe.dk

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links