Maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunerne skal udarbejde en miljøtilsynsplan (Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøtilsyn, nr. 497 af 15. maj 2013).

Miljøtilsynsplanen skal blandt andet indeholde en generel vurdering af de væsentligste miljøproblemer, en fortegnelse over kommunens IE-virksomheder, en beskrivelse af tilsynsindsatsen samt en beskrivelse af samarbejdsrelationer med andre myndigheder.

Tilsynsplanen skal offentliggøres, så borgere og virksomheder kan få et indblik i Læsø Kommunes prioritering på miljøtilsynsområdet. Ligeledes kan alle komme med bemærkninger til udkast til miljøtilsynsplanen, idet udkastet skal sendes i høring i 4 uger.

Miljøtilsynsplanen er udarbejdet i et samarbejde mellem Læsø og Frederikshavn Kommune – se yderligere under afsnit 6 – samarbejdsrelationer med andre myndigheder.

Udkast til Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune blev offentliggjort i Læsø Posten og på Frederikshavn Kommunes hjemmeside den 20.04.2015 til den 19.05.2015. Der er ikke kommet bemærkninger.

Miljøtilsynsplanen dækker Læsø Kommune.

Planen skal offentligøres digitalt og opdateres mindst hvert 4. år.

I Læsø Kommune er der et mindre antal små og mellemstore erhvervsvirksomheder og husdyrbrug.

Miljøtilsynene er med til at påvirke virksomhederne og landbrugene i retning af mindst mulig påvirkning af omgivelserne.

Kommunen har udvalgt nogle fokusområder, som vil blive taget op i forbindelse med miljøtilsynene i den udstrækning de er relevante for den pågældende virksomhed. Fokusområderne er valgt med henblik på at beskytte natur, vandløb, jord og grundvand, øge ressourceudnyttelsen og reducere nabogener samt at støtte op omkring virksomheder og landbrugs udviklingsmuligheder.

Nedenfor er fokusområderne kort gennemgået.

Samtlige fokusområder er ikke nødvendigvis aktuelle på alle virksomheder, ligesom der kan være andre problemstillinger der skal medtages ved det enkelte miljøtilsyn.

Enkelte af fokusområderne vil indgå i kommende tilsynskampagner målrettet bestemte brancher.

Kildesortering af affald

Virksomhederne skal kildesortere mest muligt affald til genanvendelse samt sikre at kvaliteten af kildesorteringen er så høj som muligt.

I den danske affaldspolitik er der sket et paradigmeskift, hvor spildprodukter, som før blev betragtet som affald, nu bliver betragtet som en ressource. Det vil sige, der skal produceres mindre affald, end der gør i dag og det affald der produceres, skal udnyttes bedre. Affald er en ressource, som skal genbruges og genanvendes.

Virksomhederne kildesorterer ikke altid godt nok. Det er ofte nemmere, at smide alt affaldet i én container frem for at have flere containere stående. Ligeledes kan det være svært for virksomhederne at overskue i hvor stort omfang, de skal kildesortere.

Indsatområderne vil være:

• Bedre kildesortering med særlig fokus på emballageaffald, WEEE-affald, orga-nisk affald samt bygge- og anlægsaffald
• Bedre ressourceudnyttelse

Farligt affald

Virksomhederne skal opbevare det farlige affald korrekt samt sikre at farligt affald bortskaffes korrekt.

Det farlige affald skal opbevares forsvarligt. Det skal sikres, at farligt affald ved spild eller uheld ikke kan sive gennem gulv, løbe til kloak og ikke kan forurene luft, jord og grundvand. Der må heller ikke være risiko for brand eller eksplosion.

Det farlige affald opbevares ikke altid, som reglerne foreskriver.

Indsatsområderne vil være:

• Opbevaringssted
• Beholdere
• Kapacitet
• Bortskaffelse

Naturbeskyttelseslovens § 3

For at værne om landets natur er en række naturtyper beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage ændringer i områdets tilstand uden dispensation fra kommunen. En ændring kan f.eks. være at dræne, opdyrke, udgrave, opfylde, gødske, sprøjte eller tilplante arealer.

Danmark er et af de lande i Europa, der har det forholdsmæssigt største areal under plov. Det betyder samtidig, at Danmark er et af de lande i Europa, der i forhold til landets areal har det mindste areal med natur.

Den generelle beskyttelse af naturtyperne omfatter ca. 9% af Danmarks areal fordelt på omkring 240.000 lokaliteter og er dermed et meget vigtigt bidrag til at sikre et økologisk funktionelt netværk af natur. Beskyttelsen bidrager også væsentligt til at sikre varierede og smukke landskaber samt befolkningens mulighed for at opleve natur overalt i landet.

Indsatsområderne vil være:

• Gøre det enkelte landbrug opmærksom på beskyttelsen og betydningen heraf
• Korrekt registrering af § 3-arealer og afregistrering af forkert registredede arealer

Olietanke

Erfaringen viser, at der findes en del forældede eller fejlregistrerede olietanke med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand.

Etablering og sløjfning af olietanke skal anmeldes til kommunen, således at der i BBR kan være korrekte data om ejendommens olietanke. Desuden skal det sikres, at olie-tankbekendtgørelsens regler om tankes alder overholdes, med henblik på at mindske risikoen for olieforureninger.

Indsatsområderne vil være:

• Kontrol af olietankenes alder
• Korrekt registrering i BBR

Fortegnelse skal indeholde virksomheder, der er optaget på bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed samt husdyrbrug, der er omfattet af § 12, stk.1, nr. 1-3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om navn, adresse, cvr-nr og gældende listepunkt

Et miljøtilsyn består af fire faser:

1. Forberedelse

2. Gennemførelse

3. Afrapportering

4. Opfølgning

Fase 1: Forberedelse

Miljøtilsyn skal varsles 14 dage i forvejen jf. retssikkerhedslovens § 5. Forudgående varsling kan dog udelades, hvis det vurderes, at det er nødvendigt at få et umiddelbart indtryk af virksomhedens drift, eller hensynet til virksomheden eller andre parter taler for det eller hvis øjeblikkelig indgriben er nødvendigt.

Der udsendes derfor varslingsbrev mindst 14 dage forud for miljøtilsynet, medmindre der foretages et uanmeldt tilsyn, jf. ovenstående.

Inden miljøtilsynet udføres fremfindes godkendelser, tilladelser, tidligere miljøtilsyns-rapporter med videre. Materialet gennemlæses og eventuelle fokusområder fastlægges.

Fase 2: Gennemførelse

Tilsynet gennemføres i dialog mellem virksomhedens repræsentant og kommunens tilsynsmedarbejder.

Tilsynet består af en fysisk gennemgang af virksomheden samt en samtale, hvor kom-munens tilsynsmedarbejder får yderligere oplysninger om virksomhedens drift samt eventuel dokumentation.

Fase 3: Afrapportering

Der udarbejdes en miljøtilsynsrapport efter hvert tilsyn på virksomhederne. Af miljøtilsynsrapporten fremgår det om og i givet fald hvilke bemærkninger, tilsyns-myndigheden har til virksomhedens miljøforhold. Af bemærkningerne fremgår det, om der er forhold, som skal bringes i orden samt en tidsfrist for, hvornår det skal være gennemført. Desuden vil miljøtilsynsrapporten indeholde oplysninger om virksomhedens miljøforhold, der er registreret ved tilsynet. Miljøtilsynsrapporterne vil variere i omfang afhængig af virksomhedens størrelse, kom-pleksitet og miljøpåvirkning.

Med vedtagelse af tilsynsbekendtgørelsen er der kommet faste regler for, hvad en miljøtilsynsrapport som minimum skal indeholde. Miljøtilsynsrapporterne skal samtidig være offentligt tilgængelige. Disse regler indføres i løbet af 2014 og 2015 afhængig af virksomhedstype.

Fase 4: Opfølgning

Hvis miljøtilsynet har givet anledning til, at visse forhold skal bringes i orden, skal kommunen kontrollere, om dette er sket indenfor den fastsatte tidsfrist. Dette kræver

nogle gange et nyt besøg på virksomheden. Andre gange kan virksomheden fremsende dokumentation til kommunen i form af eksempelvis kvitteringer, fotos eller lignende.

Andre tilsyn

Udover de planlagte miljøtilsyn vil det ind imellem være aktuelt at udføre uanmeldte miljøtilsyn. De uanmeldte tilsyn foretages ofte på baggrund af en henvendelse eller klage eller hvis kommunen selv bliver opmærksom på forhold, der muligvis ikke lever op til gældende lovgivning. Side 7/8

Ikke alle miljøtilsyn foregår på virksomheden. Gennemgang af virksomhedernes egenkontrol i form af indberetninger og analyseresultater m.v. vil normalt foregå hos tilsynsmyndigheden, men er alligevel at betragte som tilsynsarbejde. Det kan f.eks. være gennemgang af diverse dokumentation i form af spildevandsanalyser, luftmålinger, støjberegninger, støjmålinger, kvitteringer for bortskaffelse af affald m.v.

Forpligtende kommunalt samarbejde

Læsø og Frederikshavn Kommune har et samarbejde på natur- og miljøområdet i medfør af Lov om forpligtende kommunale samarbejder (Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejder). Der er indgået aftale om forpligtende samarbejde jf. § 13 i bekendtgørelse om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder (bek. nr. 656 af 29. juni 2005). Udover de opgaver, der er fastlagt i medfør af Lov om forpligtende samarbejde, kan der indgås frivillige samarbejdsaftaler mellem Læsø og Frederikshavn Kommune om øvrige opgaver.

Jævnfør de to kommuners delaftale for miljøområdet (senest revideret 12.februar 2010) skal Frederikshavn Kommune, på vegne af Læsø Kommune, udføre følgende tilsyn på virksomheds- og landbrugsområdet:

a. Tilsyn med virksomheder og landbrug omfattet af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

b. Tilsyn med landbrug omfattet af § 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Øvrige tilsyn på virksomheds og landbrugsområdet varetages af Læsø Kommune.

Konkret udfører Frederikshavn tilsyn med følgende virksomheder og landbrug på Læsø

Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen er både tilsyns- som godkendelsesmyndighed for den kommunale losseplads på Læsø - Kokvadgårdsvej 3, 9940 Læsø.

Region Nordjylland

I forhold til jordforureningsloven (lov nr. 1427 af 4. 12. 2009) er såvel Regionsrådet og Læsø Kommune myndigheder.

Regionen er myndighed for så vidt angår kortlægning af forurenede grunde samt den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats. Kommunen er myndighed for så vidt angår nyere forurening, hvor der kan udstedes påbud, samt ved bortskaffelse og anvendelse af jord. Støder tilsynsmedarbejderen på forhold omkring jordforurening vil der i nødvendigt omfang være et samarbejde mellem de to myndigheder.

NaturErhvervsstyrelsen

NaturErhvervsstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med krydsoverensstemmelse på landbrugsområdet f.eks. i relation til 25 meters beskyttelseszoner omkring vandboringer til vandindvindingsanlæg, dyrkningsfri bræmmer langs vandløb med mere.

Miljøtilsynsrapport 2015 for Læsø Bo-cartbane

Miljøtilsynsrappprt 2015 for Læsø Skydebane

Miljøtilsynsrapport 201 fo Læsø Fjernvarmeværk

Miljørtilsynsrapport 2015 for Læsø Flyveplads

Miljtilsynsrapport 2015 for Læsø Specialdepot for slam.