Gravetilladelser og Råden over vej
Gravearbejde og Råden over vejarealet
Skal du grave i offentlige arealer som veje, stier, fortove og rabatter eller på private fællesveje/-stier i byzone/sommerhusområder, kræver det en gravetilladelse.
Hvad er formålet med en gravetilladelse?
- Trafikanternes fremkommelighed skal være rimelig
- Gravearbejdet skal udføres med den rette afmærkning i hensyn til vejarbejdernes og trafikanternes sikkerhed
- Den minimerer antallet af opgravninger gennem koordinering og samgravning
- Den sikrer, at opgravningen som minimum reetableres tilbage til samme stand
Uopsættelige reparationsarbejder kan dog udføres uden tilladelse, når der maksimalt 1 dag herefter sker anmeldelse til Læsø Kommune.
Koordineringspligt
Der er pligt til at forsøge at koordinere gravearbejder. Koordineringsforsøget skal ske og dokumenteres via Ledningsejerregisteret (LER).
Ansøgningen indsendes senest 10 arbejdsdage før arbejdet ønskes påbegyndt. I perioder kan sagsbehandlingstiden dog være længere. For større arbejder bør fristen aftales med Læsø Kommune.
Ved forestående gravearbejder på private fællesveje, skal der generelt foretages en partshøring, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden. Ved gravearbejde på privat fællesveje i landzone er kommunen ikke vejmyndighed. Tilladelse skal indhentes hos ejeren af vejen.
Kontakt
Mette Nørgaard Levorsen
Byggesagsbehandler, Teknisk Forvaltning
9621 3070