Erhvervsguiden
Virksomhedsprogrammet
Der udmøntes gennem Virksomhedsprogrammet 600 mio. kroner fra REACT-EU. Programmet, som har 4 spor, skal hjælpe danske SMV'er med konsekvenserne af COVID-19. Læs mere om det enkelte spor via links – fremhævet her er ansøgningsåbningerne for virksomhederne.
SMV:Grøn: 2. ansøgningsrunde er godt i gang, men lukker igen d. 18. feb., så det er nu virksomhederne skal i gang med at søge om støtte til deres grønne omstilling.
Der følger flere ansøgningsrunder i løbet af 2022 afhængig af, hvor langt midlerne rækker.
SMV:Digital: Der er p.t. åbent for ansøgningsvinduet vedr. tilskud på 25.000 kr. til indkøb af rådgivning til digitalisering, automatisering eller e-handel. Der er stadig plads til rigtig mange ansøgere. Følg desuden med på siden for kommende ansøgningsrunder.
SMV:Vækstpilot: Der er løbende optag under dette spor.
SMV:Eksport: Det nye eksporttiltag under Virksomhedsprogrammet åbner d. 1. marts. 2022. Det er stadig under udvikling, men der kommer meget mere info snarest. Der vil være løbende optag på dette spor, da det er kommet senere i gang.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse behandlede på mødet d. 2. feb. 2022 yderligere tildelinger til Virksomhedsprogrammet fra reserven. Det ser ud til, at der er flere midler på vej. Der forventes en officiel udmelding i denne uge. Uanset… der er rigtig mange midler i alle spor. Lad os få så mange som muligt ud til de nordjyske virksomheder.
Omstillingspuljen
Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af COVID-19-krisen. Der er stadig midler i puljen.
Næste ansøgningsrunde åbner i morgen d. 8. februar til d. 8. marts 2022. Der afholdes informationswebinar for LES i dag og for virksomheder d. 11. feb. Læs mere her
Ledige pladser – på 3 højaktuelle forløb
Kom godt i gang med bæredygtig forretningsudvikling - for virksomheder, som oplever efterspørgsel på, at virksomheden har en grøn profil, eks. fra kunder, leverandører el. medarbejdere.
Boost din virksomheds cybersikkerhed - på forløbet får virksomhederne værktøjer til at undgå cyberangreb samt en førstehjælpskasse, hvis uheldet er ude.
Kend din virksomheds CO2-aftryk - på forløbet får virksomheder indgående kendskab til CO2-kortlægningsværktøjet, Klimakompasset, lærer at anvende det og indsamle data, så de kan arbejde strategisk med at sænke virksomhedens CO2-aftryk.
Kontakt endelig den enkelte forretningsudvikler bag tiltagene, hvis I har spørgsmål. Læs mere og find kontaktoplysninger via links.
IværksætterDanmark
Gennem stort engagement lokalt og et stærkt samarbejde på tværs er der mange nordjyske initiativer i gang. IværksætterDanmark har på de kollektive forløb mange nordjyske deltagere, og flere lokale erhvervskontorer står enten bag initiativer, er værter for eller er med til at sprede kendskabet. Seneste tiltag under IværksætterDanmark er Next-Step, som er individuelle forløb til iværksættere – stærkt inspireret af vores tidligere nordjyske ViP-ordning.
Nordjylland er den region uden for Hovedstaden, der præsterer bedst i landet i forhold til antal iværksættere tilmeldt IværksætterDanmark – og når det kommer til Next-Step, fører Nordjylland suverænt i hele landet. Det har hidtil været et krav, at iværksætteren skulle deltage i et kollektivt forløb for at kunne få individuelt forløb (Next-Step). Det er netop meldt ud til alle, at det ikke længere er et krav. For at blive optaget på NextStep-forløbet, skal du indsende en ansøgning, som du udfylder via vores hjemmeside på www.ivdk.dk. Du kan søge, hvis du opfylder følgende adgangskriterier:
- Dansk CVR-nummer, der ikke er stiftet før 30/8/2016
- Vækstambitioner, mindst 500.000 kr. i omsætning inden for max. 2 år
Læs mere om, hvordan du ansøger her.
Kontakt
Stina Andersen
Tilflytterkonsulent
2480 2479
san@laesoe.dk