Et kæmpestort insekt er stillet op på arealet ved siden af Per Kirkebys Vinduestårnet og redningsstaionen på Smedjevej og med udsigt over over Østerby Marina og jollehavnen.
Det er kunstneren Hartmut Stockters Den vingede Hytte.
Værket ankom til Læsø i sidste uge og er blevet formidlet af Læsø Kunsthal i forbindelse med hallens 10 års jubilæumsudstilling, hvor bl.a. Hartmut Stockter udstilles med flere værker.
Endnu et lille værk af Stockter er blevet opstillet på havnen. Det er en slags omvendt kikkert, hvor havnen lige pludelig bliver vendt hovedet.
Den vingede Hytte blev oprindeligt lavet til en landart-udstilling i Ballerup, men har nu fået sin plads på Læsø.
Værker er ikke så nemt at flytte, men motivet og tanken bag passer på så mange måder ind i formidlingen af en af Læsøs væsentligste kvaliteter, vores fantastiske natur, så måske skal det på et tidspunkt igen en tur på en blokvogn og flyttes til et andet sted, men foreløbigt står ”hytteinsektet” rigtig godt og flot på Østerby havn.