Skip til hoved indholdet

Offentlige arrangementer og festivaler på Læsø

Telte, tribuner, scener m.v.

Telte og andre konstruktioner som opstilles midlertidigt, skal godkendes, inden de opstilles og tages i brug. Godkendelsen kan i forhold til byggeloven enten være i form af et certifikat eller en byggetilladelse.

Hvis telte eller konstruktioner ønsket opstillet mere end 6 uger på samme sted, betragtes opstillingen som permanent, hvilket altid kræver byggetilladelse. 

Både ejeren og brugeren af transportable konstruktioner har et juridisk ansvar i forbindelse med opstilling og brug af konstruktionerne. Der henvises til Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner. 

Ansøgning og anmeldelse

Ansøgning om byggetilladelse til transportable telte og konstruktioner skal indsendes til kommunen senest 4 uger inden arrangementets start via den digitale portal Byg og Miljø.

Til ansøgning om byggetilladelse til telt, skal der som minimum oplyses om:

  • antallet af personer, som skal opholde sig i teltet
  • om teltet skal anvendes dag eller aften/nat
  • teltets placering i forhold til skel og andre bygninger ved indsendelse af en målsat situationsplan
  • teltets indretning blandt andet visende flugtveje ved indsendelse af en indretnings- og flugtfordelingsplan
  • teltets geometri herunder højden på teltet ved indsendelse af snit/facader
  • teltdugens brandmæssige egenskaber (brandklassifikation)
  • teltets stabilitet ved indsendelse af statiske beregninger
  • tilgængelighed for alle (niveaufri adgang)

Anmeldelse af arrangementer, transportable telte og konstruktioner skal indsendes til byggesagsbehandler:

Anni Rulle, Byggesagsbehandler aru@laesoe.dk 

 Ved afholdelse af koncert, festival eller anden event skal begivenheden anmeldes til politiet efter reglerne i bekendtgørelse om offentlige forlystelser.

Gældende regler

Midlertidige konstruktioner er omfattet af byggelovens bestemmelser og det gældende bygningsreglement BR18. Der henvises til Kap. 5 §156-158 herunder bilag 11 vejledning.

Undtagelser, som kan opsættes uden forudgående byggetilladelse eller certificering.

  • bl.a. eget telt kun til privat brug, som anvendes af op til 150 personer
  • bl.a. telte der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 50 m2.
  • bl.a. tribuner og scener med gulv mindre end 1 m over terræn 

For mere omfattende og uddybende liste med undtagelser henvises til BR 18 , KAP. 5  Bilag 11. 

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links