Læsø Kommune har ansvaret for at opretholde en række samfundsvigtige funktioner både i hverdagen, og når ekstraordinære hændelser truer den fortsatte drift.
Formålet med beredskabspolitikken er at sikre, at dette ansvar varetages bedst muligt.
Beredskabspolitikken beskriver Kommunalbestyrelsens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses i kommunens forvaltninger og afdelinger. Derudover skal beredskabspolitikken skabe og forankre fælles værdier og mål for kommunens samlede beredskab og dermed bidrage til en robust, sikker og tryg ramme for kommunens virke.
1. Indledning
1.1. Formålet med beredskabspolitikken
Læsø Kommune har ansvaret for at opretholde en række samfundsvigtige funktioner både i hverdagen, og når ekstraordinære hændelser truer den fortsatte drift. Formålet med bered-skabspolitikken er at sikre, at dette ansvar varetages bedst muligt. Det kræver, at kommunens forvaltninger og afdelinger har en fælles forståelse for beredskabsmæssige prioriteter og arbejder i samme retning. Det kræver ligeledes forankring på strategisk ledelsesniveau.
Beredskabspolitikken beskriver Kommunalbestyrelsens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses i kommunens forvaltninger og afdelinger. Derudover skal bered-skabspolitikken skabe og forankre fælles værdier og mål for kommunens samlede beredskab og dermed bidrage til en robust, sikker og tryg ramme for kommunens virke.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger og afdelinger sammen og aktivt bidrager til at opfylde målene i beredskabspolitikken, så chefer og medarbejdere har en fast ramme med kendte roller og procedurer i forbindelse med beredskabsplanlægning og krisestyring.
1.2. Gyldighedsområde
Beredskabspolitikken gælder for Læsø Kommune.
1.3. Værdigrundlag og principper
Kommunalbestyrelsen ønsker, at Læsø Kommune skal bidrage til samfundets samlede evne til at kunne håndtere ekstraordinære hændelser. Kommunen skal være forberedt på at kunne håndtere alle typer af kriser inden for eget område, bistå andre organisationer under kriser, der involverer flere sektorer, og indgå i tværgående krisestyringsfora.
Som kommunalbestyrelse tager vi vores del af ansvaret på os, og vi arbejder derfor løbende med at øge robustheden, mindske sårbarhederne og udvikle kommunens krisestyringskapacitet.
Følgende principper styrer dette arbejde:
- Sektoransvarsprincippet: Den del af organisationen, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under ekstraordinære hændelser.
- Lighedsprincippet: De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst muligt omfang også i forbindelse med ekstraordinære hændelser.
- Samarbejdsprincippet: Organisationen har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre organisationer vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring.
- Handlingsprincippet: I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.
2. Læsø kommunes tiltag for at opfylde politikkens formål
Læsø Kommune arbejder helhedsorienteret med beredskabsplanlægning for at udvikle den samlede krisestyringskapacitet. Derfor tager kommunens planlægning afsæt i de følgende syv områder:
2.1. Ledelse
Kommunens ledere på alle niveauer skal aktivt inddrages i beredskabsplanlægningen for at sikre en tværgående forankring af og helhedsorienteret tilgang til arbejdet.
Målet er, at alle kommunens ledere tager ansvar for og bidrager til at opbygge og udvikle krise-styringskapacitet og evnen til at håndtere ekstraordinære hændelser.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at ledere på alle niveauer tager ansvar for beredskabsplan-lægningen inden for eget område samt i relevant omfang støtter og koordinerer med andre om-råder og eksterne samarbejdsparter. Principperne for aktiv involvering af ledelsen i beredskabs-planlægningen adskiller sig ikke fra øvrige ansvarsområder. Det er også i denne sammenhæng ledelsen, der skal fastsætte målsætninger, foretage overordnede prioriteringer, uddelegere opga-ver, tildele ressourcer og følge op på fremdriften i planlægningen.
2.2. Beredskabsplaner
Kommunen skal gennem handlingsorienterede planer skabe grundlaget for effektiv overordnet krisestyring og konkrete indsatser.
Målet er, at chefer og medarbejdere har praktiske redskaber, der kan anvendes, når der indtræf-fer hændelser, som kræver krisestyring, så kommunen kan:
- Varetage krisestyring inden for eget ansvarsområde
- Bistå andre ved ekstraordinære hændelser
- Indgå i tværgående krisestyringsfora
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunen råder over en generel beredskabsplan, Plan for fortsat drift. Planen skal være handlingsorienteret, overskuelig, tilgængelig, ajourført og realistisk. Planen skal omfatte en beskrivelse af krisestyringsorganisationen, herunder hvilke nøgle-funktioner og enheder, som anses for at være relevante i arbejdet med beredskabsplanlægning og krisestyring. Planen skal i relevant omfang suppleres med delplaner, instrukser og lignende.
2.3. Planlægningsgrundlag
Kommunen skal basere beredskabsplanlægningen på kvalificeret viden og erfaring.
Målet er, at udviklingen af kommunens samlede beredskab prioriteres i forhold til viden om funktioner, som har væsentlig samfundsmæssig betydning, og som kommunen har overordnet politisk, lovgivningsmæssigt eller administrativt ansvar for. Målet er endvidere, at kommunen forholder sig til hvilke hændelsestyper, der kan påvirke, afbryde eller ødelægge kommunens vigtige funktioner og understøttende kritisk infrastruktur.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens forvaltninger og afdelinger identificerer de funktioner, der i særlig grad bidrager til at opretholde samfundets normale drift samt regelmæssigt analyserer risici, der kan påvirke disse funktioner.
2.4. Forebyggelse
Kommunen skal implementere forebyggende tiltag og integrere dem i den øvrige planlægning.
Målet er enten helt at forhindre ekstraordinære hændelser, reducere sandsynligheden for at de opstår eller bringe de potentielle konsekvenser ned på et acceptabelt niveau.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at gøre forebyggelse til en fast del af planlægningen af kommunens opgaver. Forebyggelse består af fysiske foranstaltninger og adfærdspåvirkende tiltag og skal ske med afsæt i planlægningsgrundlaget og prioriteres ud fra værdigrundlaget for beredskabet, så forebyggelsen har en effekt i forhold til at opretholde kommunens funktioner i tilfælde af ekstraordinære hændelser.
2.5. Faciliteter, systemer og udstyr
Kommunen skal bidrage til at gøre krisestyringen mere effektiv gennem de rette faciliteter, systemer og udstyr.
Målet er, at de rette faciliteter, systemer og udstyr til enhver tid er til rådighed for krisestyrings-organisationen, og at brugerne er bekendt med, hvordan de enkelte dele fungerer. Målet er endvidere, at ledelsen skal sørge for en effektiv fordeling og udnyttelse af de ressourcer, som afstes til organisationens beredskab. Der kan løbende blive behov for særlige faciliteter, systemer og udstyr, og hertil kræves beslutninger om forhold som for eksempel indkøb, udvikling, vedligeholdelse, sammensætning og geografisk placering.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at forvaltninger og afdelinger tager stilling til, hvilke dedikerede faciliteter, systemer og udstyr der er nødvendige og relevante for krisestyringsorganisationen.
2.6. Uddannelse og øvelser
Kommunen skal sikre, at chefer og medarbejdere råder over tilstrækkelige kompetencer, og at kommunens beredskabsplanlægning og krisestyring jævnligt afprøves.
Målet er, at de relevante kompetencer udvikles og vedligeholdes, og at organisationen afprøver og udvikler planer, procedurer, samarbejdsrelationer, materiel, teknologi mv. som forberedelse til at håndtere ekstraordinære hændelser.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at alle forvaltninger og afdelinger udpeger de chefer og medarbejdere, der skal tilbydes uddannelse i beredskabsplanlægning og krisestyring. Samtidig ønsker direktionen, at kommunen jævnligt afholder interne øvelser og deltager i tværgående øvelser arrangeret af andre.
2.7. Erfaringsopsamling
Kommunen skal bruge egne og andres erfaringer fra øvelser og virkelige hændelser som grund-lag for at styrke og udvikle det samlede beredskab.
Målet er at afdække, hvad der fungerer godt, og derfor skal fastholdes og udbredes, samt hvad der fungerer mindre godt, og som derfor bør ændres.
Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at de relevante afdelinger i kommunen bidrager til at uddrage læring fra relevante større hændelser og øvelser. Kommunalbestyrelsen ønsker desuden, at afdelingerne prioriterer, gennemfører og følger op på relevante læringspunkter, forslag og anbefalinger.
3. Ansvarsfordeling i forhold til beredskabsplanlægning
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for beredskabsplanlægningen og for at planlægningen bliver gennemført i de enkelte enheder. De enkelte afdelinger er ansvarlige for at forberede indstillinger om tiltag til beslutning i Kommunalbestyrelsen.
Kommunaldirektøren har ansvaret for, at beredskabsplanlægningen bliver gennemført i de enkelte forvaltninger.
Beredskabschefen rådgiver og koordinerer det interne samarbejde mellem afdelingerne i forbindelse med arbejdet med beredskabsplanlægning og krisestyring. Beredskabschefen er ansvarlig for koordinering af ”Plan for fortsat drift i Læsø Kommune”.
Plan for fortsat drift i Læsø Kommune samt forvaltninger og afdelingers delplaner skal være til rådighed for kommunens krisestab på en operativ IT-platform.
3.1. Forventninger til medarbejderne
Kommunalbestyrelsen forventer, at den enkelte medarbejder i det daglige arbejde formidler erkendte risici, sårbarheder og eventuelle modforanstaltninger videre til sin nærmeste chef. Kommunalbestyrelsen forventer derudover, at medarbejderne i relevant omfang bidrager til håndtringen af en ekstraordinær hændelse. Medarbejderne bør derfor kende den beredskabsplan, som de skal handle ud fra og i relevant omfang deltage i uddannelse og øvelser.
4. Rammerne for politikken
4.1. Lovgivningskrav
Lovgivningen stiller følgende krav til Læsø kommunes samlede beredskab:
- Beredskabsloven, § 25, fastlægger, at kommunen skal have en samlet plan for hele kommunens beredskab (Plan for fortsat drift)
- Sundhedsloven, kapitel 65, fastlægger, at kommunen skal have en sundhedsberedskabs-plan
- Endvidere kan nævnes:
- Strandrensningsbekendtgørelsen samt Vejledning om strandrensning som udmønter havmiljølovens § 35.
- Vejledning om planlægning af beredskab for vandforsyningen.
- Vejledning om indkvarterings- og forplejningsberedskabet.
- Vejledning vedr. bekæmpelse af ulovlige forureninger af vandløb, søer og kystnære dele af søterritoriet.
- Listen er ikke udtømmende
Læsø Kommune følger Beredskabsstyrelsens vejledning Helhedsorienteret Beredskabsplanlæg-ning i arbejdet med planlægning af kommunens samlede beredskab.
4.2. Sammenhæng med øvrige styringsdokumenter
Beredskabspolitikken skal ses i sammenhæng med Læsø Kommunes generelle beredskabsplan.
Beredskabspolitikken konkretiseres i et beredskabsprogram.
Beredskabspolitikken suppleres af kommunens:
- IT-sikkerhedspolitik
- Personalepolitik
- Kommunikationspolitik
- Informationspolitik
- Listen er ikke udtømmende