Biblioteket genåbner
BIBLIOTEKET ÅBNER IGEN FOR SELVBETJENING 📚
Fra d. 04.11.2024 vil biblioteket i Byrum igen være åbent for selvbetjening, dog i et noget anderledes format end tidligere.
Den selvbetjente åbningstid vil frem til årsskiftet være:
Mandag – fredag: kl. 15.15 – 22.00.
Der kan forekomme justeringer på åbningstiden i denne periode også fra dag til dag.
Åbningstiderne vil til enhver tid kunne ses på bibliotekets hjemmeside: https://biblioteket.laesoe.dk/laeso-bibliotek 🌐
Ønsker man personlig betjening, kan der fortsat aftales tid ved bibliotekaren på mail 📧: bibliotek@laesoe.dk eller telefon 📞: 24656306.
Tidsrummet for en aftale med bibliotekaren vil være mandag – onsdag kl. 13.00 – 14.45.
De første 14 dage med selvbetjening vil bibliotekaren fortsætte med at sende mails omkring afhentning af materialer. Herefter vender adviseringen tilbage til det almindelige med besked fra systemet om, at der er materiale klar til afhentning, og det forventes, at bestilte materialer hentes i den selvbetjente tid, medmindre andet aftales med bibliotekaren.
Fra biblioteket åbner, vil der være 14 dage, hvor man stadig kan aflevere sine materialer for sent, uden at der går gebyr på. Herefter vil der igen være gebyr på for sent afleverede materialer.
Afhentningsstedet i Østerby servicecenter vil åbne igen den 06.11.2024, og fremover vil afhentningsstedet være at finde i servicecenterets hovedindgang.
Åbningstiden for afhentningsstedet vil være mandag-søndag fra kl. 07 – 22.
Der bliver kørt materialer til/fra servicecenteret hver torsdag omkring kl. 13.45.
Spørgsmål omkring reserverede materialer, afhentning og aflevering må gerne sendes direkte til bibliotek@laesoe.dk 📬
Alle andre spørgsmål til ovenstående kan sendes til kommunaldirektør Kurt Bennetsen på mail: kugb@laesoe.dk