Folkeskolereformen

Folkeskolens formål er - i samarbejde med forældrene - at give eleverne færdigheder, der:

• forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
• gør dem fortrolige med dansk kultur og historie
• giver dem forståelse for andre lande og kulturer
• bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

De obligatoriske fag i folkeskolen er delt op i 3 faggrupper: De humanistiske fag, de praktiske/musiske fag og naturfag. Fagene fordelt på klassetrin er:

Humanistiske

• Dansk på alle klassetrin
• Engelsk på 1.-9. klassetrin
• Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse
• Historie på 3.-9. klassetrin
• Tysk eller fransk på 5. klassetrin og mulighed for 3. fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse
• samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

Praktiske/musiske

• Idræt på alle klassetrin
• Musik på 1.-6. klassetrin
• Billedkunst på 1.-5. klassetrin
• Håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde) og madkundskab (tidligere hjemkundskab) på  5. og 6. klassetrin.

Naturfag

• Matematik på alle klassetrin
• Natur/teknologi (tidligere natur/teknik) på 1.-6. klassetrin
• Geografi på 7.-9. klassetrin
• Biologi på 7.-9. klassetrin
• Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Skolerne kan tilbyde eleverne en række valgfag fra 7.-9. klasse. Det drejer sig fx om drama, musik, film og medier.

Eleverne på 7., 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag eller tilbudsfag.

• Folkeskolens valgfag

Understøttende undervisning skal – som navnet siger – understøtte og supplere den almindelige undervisning. Den understøttende undervisning kan både udføres af lærere og pædagoger. Tanken er, at eleverne får mulighed for at afprøve det, de har lært i de fagopdelte timer, i praksis. 

Læs mere om understøttende undervisning på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

• Børne- og Undervisningsministeriet om understøttende undervisning

Se den planlagte undervisning for dit barns skole via linket Planlagt undervisningstimetal. Rapporten viser på kommune- og skoleniveau i hvilket omfang, skolerne planlægger i overensstemmelse med minimumstimetallene.

• Planlagt undervisningstimetal - Uddannelsesstatistik.dk

Sådan får du vist tal for en eller flere skoler:

1. Brug kolonnerne: vælg skoleår, kommune og en eller flere af kommunens skoler
2. Tryk på ikonet ”View Report”
3. I kolonnen: vælg hvilken statistik du vil have vist.

En gennemsnitlig skoleuges længde er:

• Mindst 27,8 timer for børnehaveklasse-3. klasse

• Mindst 33 timer for 4.-6. klasse

• 35 timer for 7. – 9. klasse.

De nævnte timetal omfatter alt, hvad der indgår i skoledagen; undervisning i fagene, understøttende undervisning og pauser.

Lektiehjælp

Lektiehjælp og faglig fordybelse er en obligatorisk del af undervisningen.

Alle børn skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter om dagen som en del af skoledagen. Bevægelsen kan ske både i forbindelse med idrætstimer og som en del af den understøttende undervisning. Idræt er et prøvefag for 9. klasse.

Du kan læse mere om idræt på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside:

• Børne- og Undervisningsministeriet om bevægelse i skolen

Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. Målet er, at andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015.

Det betyder, at elever, der har behov for mindre end 9 timers støtte om ugen, skal have støtten inden for rammerne af den almindelige undervisning og altså ikke som specialundervisning.

Støtte til inkluderede elever

Støtten til elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogisk bistand, kan for eksempel gives i form af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan desuden bruges tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan støtte det enkelte barn og klassen som helhed. Læs mere om inklusion på Undervisningsministeriets hjemmeside.

• Børne- og Undervisningsministeriet om inklusion

I skoleåret er der ca. 202 skoledage og 163 ferie- og fridage, og et skoleår varer fra sommerferie til sommerferie.

Eksempel

Et eksempel på ferie- og fridage i en folkeskole kunne derfor være:

Sommerferie: 30. juni – 14. august

Efterårsferie: 13. oktober – 21. oktober

Juleferie: 22. december – 1. januar

Vinterferie: 9. februar – 17. februar

Påskeferie: 15. marts – 24. marts

St. Bededag: 18. april

Kr. Himmelfartsdag: 1. maj

Fridag: fredag den 2. maj

Pinseferie: 10. maj – 12. maj

Grundlovsdag: 5. juni

Sommerferie: 28. juni – søndag 10. august

Elevtallet i hver klasse må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.

Hvis du vil klage over forhold i folkeskolen, er det i de fleste tilfælde skolelederen, du skal henvende dig til. Skolelederen har det pædagogiske og administrative ansvar for skolen. Det gælder fx undervisning og karakterer.

Læs mere om klagemuligheder i folkeskolen på Undervisningsministeriets hjemmeside under punktet "Ansvarsforhold og klagemuligheder".

• Børne- og Undervisningsministeriet: Spørgsmål og svar om folkeskolen