Fødsels- og forældreforberedelse
Op til termin, etablerer Ø-Jordemoderen en lille gruppe vordende familier til et fødsels- og forældreforberedelses forløb.
Ved fødsels- og forældreforberedelsen tales om graviditet, fødsel, amning, det at blive mor/far og familie, og hvad man kan forvente sig i forbindelse med fødsel hjemme og fødsel på sygehuset. Det er også her, man kan få et vigtigt netværk og udveksler erfaringer med andre småbørnsfamilier.
Fødsel- og forældreforberedelsen varetages af Ø-jordemoderen og Sundhedsplejersken.
Der er også mulighed for at få et graviditetsbesøg af sundhedsplejersken, inden fødslen.
Sundhedsplejerske funktionen på Læsø varetages af Frederikshavn sundhedspleje, se deres hjemmeside for information.
Mødregruppe er et kommunalt tilbud for mødre med børn under 2 år, det er dog oftest mødre på barsel der deltager. Mødregruppen har lokale i ”Birkehaven” på plejehjemmet i Byrum. Er du tilflytter med barn under 2 år så kontakt Sundhedskoordinatoren så du kan komme med i vores hyggelige lille flok.
Vi mødes næsten hver torsdag kl. 10.00 til kl. 12.00, hvor vi tager forskellige relevante emner op, og får besøg af interessante fagpersoner eller ser et webinar, der er altid god tid til leg og kaffesnak.
Fars legestue er et nyt koncept på Læsø, inspireret af Forum for mænds sundhed, og støttet af Læsø kommune.
Fædre med børn under 3 år, mødes i ”Birkehaven” på Læsø plejehjem, den 2. Lørdag i måneden fra kl. 10.00 til kl. 12.00.
Vi tager relevante emner op, ser evt. et webinar, eller kan få besøg af fagpersoner, der er også god tid til at lege, pusle, spise og dele efaringer omkring det at blive/være far.
Er du ny far på Læsø, så kontakt sundhedskoordinatoren så vi kan tage rigtig godt imod dig og dit barn i Fars legestue.
Der er selvfølgelig tavshedspligt og stor forståelse for vores forskellige holdninger, der er plads til alle i Læsø mødregruppe og Fars Legestue og vi glæder os til at se dig og din baby.