Vejledning for håndtering og forebyggelse af vold

Det er ikke acceptabelt, at medarbejderne i forbindelse med deres arbejde udsættes for vold eller trusler om vold. 

Problemstilling
Det er især medarbejdere med direkte borgerkontakt kan opleve vold og trusler.
Borgere kan reagere voldsomt i mødet med repræsentanter for offentlige myndigheder, navnlig hvis de selv befinder sig i en udsat situation. Vold og trusler om vold opstår oftest i situationer, hvor borgeren føler frustration, aggression eller nedværdigelse. Det kan også være et middel til at opnå eksempelvis penge eller medicin.

Målgruppe
Retningslinjen er gældende for alle ansatte i Læsø Kommune

Formål med Vejledning for håndtering og forebyggelse af vold

• At forebygge og reducere vold og trusler om vold på arbejdspladsen
• At sikre fælles forståelse af og kendskab til strategier til imødegåelse af vold og trusler om vold
• At sikre tryghed og åbenhed i personalegruppen i forhold til vold og trusler om vold
• At sikre at medarbejderne får den fornødne hjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder.

Der er tale om vold eller trusler om vold

• Når den enkelte medarbejder opfatter episoden som vold eller trussel om vold.
• En borger udviser adfærd, hvor denne truer, skader eller sårer en anden person eller ved sin adfærd ødelægger genstande.

Vold kan være af såvel fysisk som psykisk karakter.

Fysisk vold kan eksempelvis handle om slag, spark, nap, rifter, fastholden, skub og bid.
Psykisk vold kan eksempelvis handle om grimasser, spyt, nedstirring, ukvemsord, tilråb,
befamling, blottelser og trusler af direkte eller indirekte karakter.
Det betragtes som vold uanset om voldsudøveren er bevidst eller ubevidst om handlingens karakter eller konsekvenser. 
Volden kan forekomme som en bevidst og forsætlig skadevoldende handling, men volden kan også være et udtryk for afmagt, frustration, vrede eller fortvivlelse som en reaktion på eksempelvis kommunikationsvanskeligheder, påvirket tilstand eller kulturforskelle.

Vold eller trusler om vold kan blandt andet medføre følgende problemer for
medarbejderen

• Psykiske reaktioner: nervøsitet, anspændthed, uro, rastløshed, irritabilitet, angst
• Fysiske reaktioner: hovedpine, søvnproblemer, kvalme, hjertebanken, træthed
• I forhold til arbejdslivet kan medarbejderen: lave flere fejl, få nedsat koncentrationsevne, have svært ved at tage beslutninger

Det er også vigtigt, at være opmærksom på efterreaktioner hos andre medarbejdere som ikke har været direkte involveret i situationen.

Retningslinjer

• At der skabes fælles forståelse for voldsproblematikken på arbejdspladsen
• At arbejdsmiljøgrupperne gennemfører kortlægning af voldsproblematikken og udarbejder APV med forebyggelsestiltag
• At voldsrisikoen indgår i introduktionsprogrammet for nyansatte
• At medarbejdere med borgerkontakt tilbydes relevant kursusforløb i kommunikation, konflikt- og krisehåndtering.
• Der er udarbejdet lokale aftaler for krisehåndtering og krisehjælp til de implicerede i voldsepisoden (Falck Health Care).
• At alle voldsepisoder anmeldes som arbejdsulykke eller tilløb til ulykke.
• At der udarbejdes lokale principper for hvornår arbejdsstedet politianmelder en voldsepisode. Udgangspunktet er at voldepisoder anmeldes til politiet af nærmeste leder. 
• At det daglige arbejde planlægges hensigtsmæssigt i forhold til at minimere risikoen for vold.