Skolemadsordning på Læsø Skole som forsøgsordning i 2023
Fra mandag den 30. januar 2023 bliver der skolemadsordning på Læsø Skole.
Det har været et stort ønske fra skolebestyrelsen, at der som i børnehuset, etableres en skolemadsordning. Det er nu blevet muligt med et gratis måltid på skolen fra mandag i uge 5.
Skolemadsordningen er en forsøgsordning, der løber fra mandag den 30. januar 2023 og året ud.
Der bliver leveret mad fra Hotel Nygaard. Maden bliver leveret på skolen i to forløb, så det passer med de tider, hvor klasserne skal spise, som anvist i nedenstående beskrivelse af det pædagogiske måltid.
Skolen opdeles i 2 hold. (se nedenfor), og det er vigtigt, at alle medbringer fyldte drikkedunke til måltidet. Der bliver ikke mulighed for at benytte glas til vand i forbindelse med spisningen.
Skolens tilbud indeholder fællesspisning i det store frikvarter. Er der behov for mad før eller efter spisepausen, skal man medbringe en lille madpakke som supplement.
Skolemadsordningen er, som beskrevet ovenfor, en forsøgsordning; den er sat i gang, som noget helt nyt. Vi forventer ikke, at alle planlagte tider og forløb, er endelige. Vi forbeholder os derfor ret til at ændre på planer mm., hvis det er mere hensigtsmæssigt.
Pædagogisk måltid til fællesspisning
- Skolen spiser i 2 grupper:
- 0. kl. – og med 5.-6. kl. (67 elever) Eleverne fordeles i grupper ved bordene med en fra hver klasse og med plads til en medarbejder. Gr. I
- 6. kl. – og med 9. kl. (47 elever) Eleverne placeres i deres stamklasser med 5 ved bordene og med plads til en medarbejder ved hvert bord Gr. II
- Elever og medarbejdere medbringer fyldte drikkedunke til spisning.
- Tidsplan for samling, læsebånd og spisning: (der tages 5 min af frikvarteret efter spisning)
- 10.35 – 10.50 Samling i Samlingssalen
- 10.50 – 11.10 Gr. I spiser i spisesalen – Gr. II har læsebånd i klassen
- 11.10 – 11.25 Gr. II spiser i spisesalen – Gr. I har læsebånd i klassen
Kontakt
Lotte Keller Christensen
Vicekommunaldirektør med ansvar for Social, Børn og Kultur
Tlf.: +45 21660081
Mail: lkc@laesoe.dk