Skip til hoved indholdet

Læsø Plejehjemsråd

VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL? KANDIDÉR TIL PLEJEHJEMSRÅDET PÅ LÆSØ PLEJEHJEM OG POPPELHAVEN!

Vi er glade for at annoncere, at Kommunalbestyrelsen har besluttet at etablere et Plejehjemsråd for Læsø Plejehjem og Poppelhaven. Dette råd vil spille en vigtig rolle i at styrke samarbejdet og forbedre livskvaliteten for vores ældre borgere.

Sammensætningen af Plejehjemsrådet:
2 plejehjemsbeboere
2 pårørende
1 repræsentant fra Ældrerådet (udpeges)
1 repræsentant fra en frivillig forening, der opererer på plejehjemmet
1 repræsentant fra civilsamfundet
1 repræsentant fra Ældre- og Sundhedsforvaltningen (udpeges)
Plejehjemslederen

Hvordan kan du blive en kandidat?
Hvis du har lyst til at kandidere som repræsentant for en frivillig forening eller som repræsentant for civilsamfundet, bedes du sende en mail senest den 26. januar til plejehjemsraad_2024@laesoe.dk. Oplys dit navn, adresse, telefonnummer, hvem du ønsker at kandidere for, og gerne lidt om dig selv.


Valgprocedure:
Ældre- og Sundhedsforvaltningen udarbejder en valgliste, som præsenteres den 31. januar i Fællessalen på Læsø Plejehjem. De to kandidater med flest stemmer bliver automatisk valgt til Plejehjemsrådet, mens de to kandidater med tredje og fjerde flest stemmer vil være suppleanter.
For at kunne blive valgt, skal du være myndig og have bopæl i Læsø Kommune.

Læsø Kommune

Doktorvejen 2

DK-9940 Læsø

CVR: 45 97 33 28

Telefon: 9621 3000
kommunen@laesoe.dk

Nyttige links