Sammenhængende politik for alle børn og unge
Indhold
I 2007 vedtog Kommunalbestyrelsen på Læsø den første sammenhængende politik for alle børn og unge på Læsø. Lone Christiansen, Bente Faurholt og Erik Malmose Social- og Kulturudvalget 2. Indledning Baggrund for den sammenhængende børne- og ungepolitik for Læsø Kommune. Den sammenhængende børnepolitik har sit afsæt i den anbringelsesreform, der trådte i kraft i 2006. Regeringen vil hermed sikre, at alle landets kommuner så vidt muligt arbejder efter mindste-indgrebs-princippet ved at tage ansvar for bedre forebyggelse samt tidlig indsats. Børn og unge med særlige behov skal have mulighed for et godt og trygt liv uanset forskellige livsvilkår og trivsel. Den sammenhængende børnepolitik dækker alle børn fra 0 – 18 år, og med mulighed for forlængelse til det 23. år. Reformen lægger op til en præcisering og en understregning af holdningen til udsatte børn og unge i lov om social service. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at udsatte børn og unge systematisk skal inddrages i deres egen sag sammen med familie og netværk, og at der skal være fokus på barnets og familiens ressourcer frem for problemer. I Læsø Kommune har vi et stort ansvar for en favnende, rummelig, men også sammenhængende børnepolitik, der hylder nærhedsprincippet. Vores geografiske placering stiller store krav til nytænkning, ansvarlighed og samarbejde. Baggrunden for den sammenhængende børnepolitik på Læsø giver derfor mulighed for et kvalitetsløft af de handlinger, mål og metoder, der udgør arbejdet med børn og unge med særlige behov. Politikken skal medvirke til, at børn og unge udvikler sig til alsidige og kompetente personer, der får en aktiv og sund voksentilværelse. Det skal bl.a. ske gennem et konstruktivt samarbejde med forældrene. Det er vigtigt, at arbejdet med sårbare børn og unge sker på et tværfagligt og nuanceret grundlag. Kommunens skole og institutioner bør i størst muligt omfang inddrages i det arbejde, så der tidligt sættes ind overfor børn og unge med problemer. Samtidig skal vi sikre, at der hersker en anerkendende indstilling, så børn og unge uanset deres forskelligheder kan trives og udvikle sig optimalt i nærmiljøet. Politikken skal være med til at sikre, at der er en sammenhæng i organiseringen af børne- og familieområdet. Dvs. en sammenhæng mellem de politiske mål og så indsatsen overfor børn, unge og deres familier. Og dvs. en sammenhæng på tværs af politikområder og sektorer. 3. Læsøs samlede børne- og familiesyn: En kommune med glade og sunde tilbud til børn og unge. 3.1 Vores opgave Vores opgave er at sikre, at børn og unge udvikler sig til alsidige sociale personligheder, som kan handle og tænke ud fra et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Her er forældrene/familien de hovedansvarlige. 3.2 Vores vision Vores vision er at udvikle Læsø til et endnu mere attraktivt sted for familier. Det vil sige en kommune fyldt med gode, sunde, udviklende og sammenhængende tilbud til børn og unge. 3.3 Vores værdigrundlag På Læsø skal fagpersonernes samvær med børn og unge ske ud fra et fælles værdigrundlag. Vi skal møde børnene, de unge og deres familier med respekt og åbenhed. Og vi skal have positive forventninger til deres potentiale og mulige bidrag til fællesskabet. Det indebærer samtidig, at vi tør udfordre hinanden og kvalificere den måde, vi arbejder, lærer og udvikler os på. Det fælles værdigrundlag for børne- og familieområdet er kendetegnet ved en demokratisk grundforståelse. Her er ansvarlighed, indflydelse og ligeværd de centrale elementer. Der er fokus på gode og sunde forudsætninger for børnenes og de unges udvikling af sociale, faglige og personlige kompetencer. Det fælles værdigrundlag tager sit udgangspunkt i tre forskellige grundsyn og forventninger: 3.3.1 Det fælles menneskesyn: Børn og unge opfattes som aktive individer med viden, drømme, meninger og perspektiver for fremtiden. Det betyder helt konkret, at de skal involveres og have relevante erfaringer med indflydelse på egen situation. Forældrene er de vigtigste voksne for børnene og de unge og derfor hovedansvarlige for deres liv, udvikling og opvækst. Derfor skal Læsø kommune sikre, at barndom og ungdom bliver en værdifuld periode i sig selv, hvor børn og unge med vidt forskellige forudsætninger, behov og interesser kan udfolde og udvikle sig, så barndom og ungdom bliver grundlaget for en ansvarlig og meningsfuld voksentilværelse. 3.3.2 Forventningerne til de voksne Sammen med forældrene har den professionelle voksne ansvaret for børnenes og de unges udvikling og læring. I takt med, at børnene og de unge vokser op og udvikler sig, inddrages de som medansvarlige i deres egen læring. De voksne er ansvarlige for at skabe et miljø, som er præget af omsorg, tryghed, dialog og samhørighed som grundlag for al videre udvikling. De voksne skal have indsigt i børnenes og de unges perspektiv. Derfor vil Læsø Kommune i samarbejde med forældrene sikre børnene og de unge en tryg, aktiv, kundskabsorienteret, alsidig og sund opvækst, der udvikler børnenes og de unges personlighed, erkendelse, selvværd, forståelse for andre, fantasi og lyst til at lære i et miljø præget af kvalitet, arbejdsglæde og reel medindflydelse. Samarbejdet med forældrene sikres ved, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer og medarbejdertid til forældresamtaler og møder med forældre, arbejde i forældrebestyrelser og en åben dør i hverdage. 3.3.3 Læringssyn: Der skal tages udgangspunkt i, at det enkelte menneske har unikke muligheder, og at læring er en kompleks proces, under påvirkning af mange forskellige faktorer. Man lærer bedst, når flere sanser involveres, og man bliver tilpas udfordret. Legens elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse, koncentration, fantasi og forestillingsevne er vigtige elementer i en god læreproces. Derfor vil Læsø Kommune arbejde på, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og det forebyggende arbejde og ved en målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. De fysiske rammer i kommunens institutioner skal medvirke til at fremme opfyldelsen af de øvrige målsætninger. 3.4 Værdier De grundlæggende værdier i arbejdet med børn og unge indeholder også en fælles forståelse af begreberne 1. Ansvarlighed Familien har hovedansvaret for barnets udvikling, trivsel, vilkår og opdragelse. Samtidig skal børn og unge lære at tage ansvar for sig selv og for egne handlinger. Og de skal lære at føle medansvar for andre, herunder at respektere egne og andres værdier, meninger og ejendom. 2. Anerkendelse Udgangspunktet for de pædagogiske tilbud er anerkendelse af børnenes, de unges og familiernes ressourcer og potentiale. Børn og unge anerkendes som aktive individer med viden, drømme og perspektiver for fremtiden. De involveres og har indflydelse på egen situation. På den måde er vi med til at sikre, at børn og unge kan udvikle sig til aktive og initiativrige voksne, der udnytter og udfordrer deres ressourcer. 3. Fællesskab Ved fællesskab forstås, at børn og unge har alsidige og omsorgsfulde relationer til voksne og andre børn og unge. Det er netop gennem venskaber og sociale aktiviteter, at børn og unge lærer at drage omsorg, at kommunikere og at samarbejde. Det er her, de lærer at lytte til andre, at vise følelser og at give udtryk for egne meninger. Mobning accepteres ikke og skal målrettet bekæmpes. 4. Rummelighed Ved rummelighed forstås, at man har indlevelse i og respekt for menneskers forskelligheder, værdier og kulturer – og at man kan se dette som en berigelse for fællesskabet. Det er netop med udgangspunkt i børnenes og de unges forskellige livsvilkår og forudsætninger, at vi skal sikre en stabil og tryg opvækst for alle børn og unge. Det betyder, at børn og unge med særlige behov støttes på en måde, der mindst muligt udskiller dem og mindst muligt griber ind i deres almindelige hverdag. Læsø kommune tilbyder pasningsgaranti i pasnings- og klubtilbud. Kommunens tilbud skal give plads til "individuelle løsninger" 5. Sundhed Fokus på sundhed betyder, at børn og unge sikres sunde rammer og stimuleres til at træffe sunde valg i hverdagen. Når børn får mulighed for at vokse op i sunde omgivelser, understøtter det dem i at træffe sunde valg og fastholde en sund livsstil. Børn og unges dagligdag præges af sund kost og af udfordrende, livsbekræftende og sjove oplevelser gennem leg og idræt. Der arbejdes ud fra målsætningen at udvikle en sund sjæl i en sund krop og herigennem styrker vi børnenes viden og bevidsthed om gode levevaner, og vi styrker deres selvværd, selvtillid og livsglæde. 6. Udvikling Med udvikling menes, at børn og unge udvikler alsidige personlige egenskaber og færdigheder, og at kreativiteten til at bruge færdighederne på en skabende og fornyende måde udvikles. Vi skal sikre, at hvert enkelt barn og hver enkelt ung får gode udviklingsbetingelser. Når de unge forlader Læsø, skal de være parate til at søge videre læring og uddannelse i et internationalt samfund. 3.5 Forudsætninger Det er Kommunalbestyrelsens overordnede vision, at der i alle forhold på børne- og ungeområde sættes fokus på kultur, sundhed, omsorg, nærhed og medbestemmelse. Dette sikrer vi gennem høj faglighed og tværfaglighed - herunder fælles ansvar med fokus på helhed og sammenhæng. For at Læsøs opgave inden for børne- og familieområdet kan opfyldes, skal følgende forudsætninger være til stede: 1. Helhed, sammenhæng og tværfaglighed Det er vigtigt, at børn og unge oplever, at der er en helhed og en sammenhæng i de pædagogiske tilbud og i overgangen mellem dem. Det gælder mellem dagtilbud, skole/SFO (bl.a. gennem brobygning), ungdomsuddannelser mv. Og det gælder mellem de almene og særlige tilbud, f.eks. skole, forvaltning og foranstaltning. At skabe og sikre sammenhæng og helhed for børnene er et fælles, tværfagligt ansvar, der også involverer forældrene. Ledelsen på Social- og Kulturområdet har ansvaret for, at der er struktur på samarbejdet på tværs af afdelinger og faggrupper. Fagpersonerne har sammen med familierne ansvaret for at skabe tværfaglige og helhedsorienterede løsninger til gavn for børn og unge. 2. Faglig kvalitet i arbejdet Medarbejdere, som beskæftiger sig med børn og unge, skal have de nødvendige faglige og personlige kompetencer. De rette kompetencer sikrer et højt fagligt niveau og en målrettet indsats, som er tilpasset børns og unges forskellige behov og forudsætninger. Det skal være muligt at tænke langsigtet, utraditionelt og fleksibelt i forhold til pædagogiske tilbud og indsatser til gavn for børnene og de unge. Det indebærer et løbende fokus på kompetenceudvikling, og at medarbejderne er åbne for at reflektere over egen praksis og for at udvikle sig. 3. Forebyggelse, tidlig opsporing og indsats Læsø Kommune finder det afgørende, at vi styrker den forebyggende indsats. Med forebyggende forstås den opmærksomhed og de aktiviteter, der sættes i værk inden en særlig indsats. Tidlig opsporing og indsats er en væsentlig del af den generelle forebyggelse. Og en tidlig indsats sikrer muligheden for, at der findes en løsning tæt på barnet eller den unges hverdag. Det er afgørende, at fagpersoner og andre ansvarlige voksne omkring børn og unge informeres om risikofaktorer, så de ved, hvordan de skal handle, og så de kan sætte hurtigt ind. 4. Handlingsplan Dette afsnit indeholder målsætninger for den kommende periode. Målene og indsatserne gør de beskrevne værdier konkrete og beskriver, hvordan der skal handles. 4.1 Målgrupper I Læsø Kommune vil vi gerne favne og rumme alle børn og unge. For at arbejdet med de udsatte børn og unge bliver så nuanceret/differentieret som muligt, arbejder vi med fem målgruppedefinitioner: 1. Børn og unge i trivsel 2. Risikobørn/sårbare børn og unge 3. Børn og unge, der er truede 4. Børn og unge, der har svære problemer 5. Børn og unge med særlige behov pga. nedsat fysisk/psykisk funktionsevne Opdelingen i de fem målgrupper sker på baggrund af en vurdering af barnets udvikling, vanskeligheder og funktionsniveau. Eksempelvis vil børn i optimal udvikling være i god fysisk og psykisk form, have gode sociale kompetencer, hvorimod børn i åbenbar risiko vil have en række vanskeligheder og ofte nedsat funktionsniveau på et eller flere områder. Det enkelte barn vil typisk være karakteriseret ved flere af de nævnte problemstillinger for at kunne betegnes som tilhørende en bestemt målgruppe. Afgrænsningen af målgrupper er blandt andet fastlagt ud fra graden af belastningsfaktorer (misbrug, sygdom, psykisk sygdom, skilsmisse og fravær af forældreansvar). Belastningsfaktorerne stilles over for graden af beskyttelsesfaktorer (tæt og stabilt netværk, omsorgsfuld og synlig omsorgsperson samt børnenes og de unges egne ressourcer). Nedenstående skema beskriver kommunens definitioner vedr. de fem grupper:
Børn og unges placering i en målgruppe er ikke permanent, og målgrupperne er ikke klart afgrænsede i forhold til hinanden. Det illustreres af overlappene mellem cirklerne i figur 1.
4.2 Fokuspunkter ved valget af handlinger. Der skal derfor fokus på:
4.3 Indsatsen i de fem forskellige målgrupper Nedenstående skema viser i oversigt målene og indsatsen i forhold målgruppen:
4.3.4. Børn med svære problemer
4.3.5. Børn og unge med særlige behov pga. nedsat fysisk/psykisk funktionsevne.
5. Opfølgning: Evaluering og dokumentation I de kommende år arbejder vi videre med den ”Sammenhængende politik for alle børn og unge i Læsø”. Politikken evalueres hvert fjerde år ved udløbet af Kommunalbestyrelsens valgperiode. 6. Standarder for sagsbehandling 6.1 Tidlig indsats Ved at sætte stor fokus på tværfaglighed og samarbejde sikres tidlig indsats. Metoder, indsatser og initiativer: Det sikres, at der findes en opdateret underretningsvejledning på skolen, sfo’en, dagplejen, børnehaven, ungdomsskolen og klubben og i foreninger med kontakt til børn og unge. Det sikres også, at medarbejderne kender indholdet i vejledningen og ved, at de kan få hjælp fra social- og kulturforvaltningen med hensyn til udformning af underretningen. Kommunens sagsbehandlingspraksis følger de vedtagne regler vedr. borgerinddragelse, notatpligt, svarfrister m.v. En procedure sikrer, at underretteren får en kvittering med information om, at underretningen er modtaget, og hvem der er sagsbehandler. Ved revisionen af nærværende standarder vil sagsbehandlingspraksis blive gennemgået og beskrevet detaljeret. 6.2 Inddragelse af barnet og forældrene De personer, der har forældremyndigheden, samt barnet eller den unge skal inddrages i beslutninger, der vedrører dem og har indflydelse på deres situation. Metoder, indsatser og initiativer:
6.3 Inddragelse af familie og netværk Målet er at inddrage alle relevante parter for bedst muligt at belyse barnets eller den unges behov og ressourcer samt netværkets behov og ressourcer. Metoder, indsatser og initiativer: I selve sagsbehandlingen sker inddragelse af familie og netværk med afsæt i § 50-undersøgelsen. Sagsbehandleren afdækker i samtale med barnet og indehaveren af forældremyndigheden hvilke muligheder og ressourcer, der findes i familien og netværket. Hvis barnet og indehaveren af forældremyndigheden accepterer det, inddrages familien og netværket herefter i følgende faser i sagsbehandlingen: Når der udarbejdes en handleplan. Når handleplanen sættes i værk. Når handleplanen tages op til revision. Når foranstaltningen ophører. Når efterværn sættes i værk. Samtaler med barnet og indehaveren af forældremyndigheden er udgangspunktet for de metoder, der konkret bruges, når forældre og netværk inddrages. Foruden familie og netværk inddrages de professionelle aktører, der har en viden om barnet eller den unge (for eksempel sundhedsplejerske, pædagogisk-psykologisk rådgivning, pædagog eller lærer). Det sker gennem indhentelse af skriftlige udtalelser og tværfagligt samarbejde med sagsbehandleren. 6.4 Opfølgning og evaluering Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i de enkelte sager er nødvendig for at sikre, at barnet eller den unge modtager det bedst egnede tilbud. Metoder, indsatser og initiativer: Der foretages tilsyn og opfølgning på alle iværksatte foranstaltninger senest tre måneder efter iværksættelsen. Derefter følges op mindst én gang om året. Det er forventningen, at de mål, der er sat for en foranstaltning, er så præcise og operationelle, at der kan ske en konkret opfølgning på dem i handleplanen i forhold til det enkelte barn. Der foregår et løbende dokumentationsarbejde i forhold til Den Sociale Ankestyrelse, ligesom Den Sociale Ankestyrelse kan rette henvendelse omkring dokumentation af specifikke sager. 6.5 Særligt i forhold til unge over 15 år Målet er at sikre den unges aktive medvirken og involvering som selvstændig part i egen sag. Metoder, indsatser og initiativer: I selve sagsbehandlingen sikres den unge over 15 år inddragelse i sagen med afsæt i § 50-undersøgelsen. Indsatserne tager højde for de særlige forhold, der gælder for denne aldersgruppe. For eksempel betydningen af venskaber og andre relationer i nærmiljøet. I forbindelse med eventuelle anbringelser uden for hjemmet er det vigtigt at sikre stabile forhold for den unge. Det betyder, at sagsbehandleren i samarbejde med den unge skal sørge for tre ting: En handleplan, der beskriver formålet med indsatsen, en begrundelse for valget af indsats og en tidsplan, der beskriver, hvad der skal ske efter endt indsats. Der gælder generelt særlige forhold på Læsø i forhold til gruppen af unge over 15 år, idet der ikke er et skoletilbud på Læsø udover folkeskolen. Skift til ungdomsuddannelse medfører derfor også, at den unge flytter hjemmefra og forlader Læsø. Læsø kommune mister således forbindelsen og kendskabet til den unges situation i det øjeblik den unge tilmeldes folkeregister og for eksempel ungdommens uddannelsesvejledning i en anden kommune. Gennem samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledening sikres det, at Læsø Kommune kan få del i oplysninger om en fraflyttet ung, så der i højere grad kan bidrages til løsningen af evt. vanskeligheder, der er opstået for den unge. 7. Bilag Nærværende politik for alle børn og unge på Læsø er sammenhængende i den forstand, at den dels samler de politiske mål vedr. børn og unge, men samtidig således, at den samler de forskellige underliggende politikker og praktiske handleplaner, så de kan spejle og udvikle sig i forhold til de besluttede politiske målsætninger.
Godkendt af Læsø Kommunes Social- og Kulturudvalg, den 3. november 2007. Godkendt af Læsø Kommunes Kommunalbestyrelse, den 30. november 2009 |
 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.jpg)
|
|
|
